Værdigrundlag
Alle elever indgår i et forpligtende fællesskab, hvor vi alle er EIS'ere
Værdigrundlag
På Eisbjerghus Efterskole indgår eleverne og skolens medarbejdere i et forpligtende fællesskab, hvor nøgleord som åbenhed, imødekommenhed, hjælpsomhed og gensidig respekt er centrale begreber.
Vi lægger vægt på at lære – både individuelt og i fællesskaber
Et godt læringsmiljø er karakteriseret ved indbydende omgivelser, selvvirksomhed og arbejdsglæde.
Vi værdsætter mangfoldighed og forskellighed.
Vi opøver elevernes evne til – selvstændigt og refleksivt – at forholde sig til deres omverden ved at fremme interkulturel kompetence: det vil sige evnen til at arbejde sammen med nogen, der er forskellig fra os selv – nationalt, socialt, kulturelt og sprogligt.
Eisbjerghus Internationale Efterskole, marts 2010