Indiens mange kontraster og uforudsigelighed blev en øjenåbner for fire piger fra Eisbjerghus Internationale Efterskole

Trods rigtig gode forberedelser i Going Global timerne havde Emilie Poulsen, Viby Sjælland, Kamma Schiott, Stenløse, Sofie Grubov, Præstø og Ida Thorhauge, Engesvang, der alle går i 9. klasse på Eisbjerghus Internationale Efterskole ingen chance for at vide, hvad der ville møde dem.

Men en ting som pigerne har lært af turen er, at landet ikke kan beskrives med ét ord. Og landets mange kontraster og uforudsigeligheder er, ifølge pigerne, årsagerne til landets charme.

Den indiske kultur skal med andre ord opleves på egen krop før man forstår den. Pigernes første møde med en anderledes kultur er ved ankomsten i Trivandrum lufthavnen. Her begynder en stor lokal folkemængde straks at tage billeder og filme dem – en på samme tid spændende, men også en smule grænseoverskridende oplevelse for de danske piger. Måske de bruger billeder til at underholde ved alle familiefødselsdagene, var en af de tanker der faldt pigerne ind bagefter.

En af de mange gode oplevelser fra turen var, da pigerne besøgte et lokalt marked ved hjælp af deres indiske udvekslingsskole TRINS. Efterhånden blev pigerne ganske gode til at prutte om prisen, hvad enten det var henna, tæpper eller smykker, som skulle med hjem i kufferten – et godt trick var bl.a. at sige, at de var studerende.

Sproget er naturligvis en stor barriere, og selvom pigerne mener, at de mestrer engelsk ret godt, kan det godt gå lidt ”galt” – og på noget der vel kan betegnes som en slags café, bestilte de en omgang pommes frites. I ren refleks fik de sagt ”pommes”, og da de får serveret en rigtig god hummus med lækkert naanbrød, troede de, at de var en gratis forret, inden pommes fritterne kom. Men den søde indiske mand havde hørt bestillingen som hummus!

At det er lidt af en sensation at se hvide mennesker i Indien oplevede pigerne på stranden, hvor de ikke var de eneste om at nyde solnedgangen. Flere familier og ægtepar stimlede sammen og ville tage billeder sammen med de lyse piger. Men de var også meget nysgerrige og spurgte interesseret ind til Danmark og deres uddannelse. Flere troede faktisk, at de gik på universitetet, men samtalen og mødet var en kæmpe oplevelse og en invitation til Østindien. Inderne er meget imødekommende hvis man spørger de fire piger og de oplevede, at gæster generelt blev opfattet som ”gud”, hvilket betyder at de vil gøre rigtig meget for at imødekomme gæstens ønsker.

Turen og ikke mindst indernes imødekommenhed har sat tankerne i gang hos pigerne, så da inderne kom til Danmark på udveksling, gjorde de alt for at gøre gengæld for den oplevelse for livet, som de fik med blå klasse.

Har du spørgsmål?

Find svarene under FAQ, hvor du/I finder svar på de mest gængse spørgsmål - eller du/I kan ringe eller kontakte os på mail.

Gå til FAQ

Kom på besøg!

Overvejer du at tage 9. eller 10. klasse på efterskole, så kom og få en forsmag på vores hverdag - den er ikke kedelig!

Læs mere

Tilmeld dig nu!

Hvis du allerede nu ved, at du vil tilbringe et efterskoleår hos os, har vi gjort tilmeldingen let...

Tilmelding

Bestil materiale!

Få tilsendt mere information om vores skole, så du træffer det rigtige valg.

Læs mere

@Eisbjerghus - Instagram

Følg vores dagligdag på Instagram 

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen.