En dag på EIS

Sådan ser en typisk dag på Eisbjerghus Internationale Efterskole ud

 

 

Se dagsrytmen her

 

Når du er kommet i tøjet, og I har ryddet op på værelset, går du i spisesalen omkring 7.15 og spiser morgenmad. Her kan du som regel vælge mellem:

  • Hjemmebagte boller/rugbrød
  • Ost/marmelade
  • Yougurt
  • Havregryn
  • Müsli
  • Cornflakes
  • Frugt
  • Kaffe/the

Klokken 8.00 er der morgensamling, hvor du altid ser nyheder, så du er opdateret på verden omkring dig. Hvad der ellers sker er meget forskelligt. Lærerne skiftes til at have morgensamling og giver meddelelser, og oftest slutter vi af med en sang.

Fra 8.30 til 12.05 er der undervisning – dog har du en pause på 25 minutter i løbet af formiddagen, hvor du kan få lidt at spise; der står brød, vand, frugt og grønt fremme.

Fra 12.05 til 12.30 er der varm middagsmad i spisesalen, der er fælles meddelelser og hvis der post til nogen, får de det her.

Onsdag er der motion fra 12.35 til 13.35. I starten af skoleåret prøver du forskellige motionsformer af og efter efterårsferien bestemmer du selv, hvilke ‘motionsklubber’ du vil deltage i. Du skal have pulsen op – og helst frisk luft.

Vi har blandt andet haft:

  • Fodbold
  • Dans
  • Volleyball
  • Løb
  • Gåture
  • Cykel

Fra 13.00 til 16.15 er der igen undervisning– med en lille pause lagt ind.

Fra 16.15 til 17.00 er der tid til at være sammen med venner og nyde efterskolelivet

Klokken 17.00 – 17.50 er der fordybelsestime/lektietime her er du enten på værelset eller i et af klasselokalerne – for eksempel hvis du skal arbejde sammen med nogen – eller hvis der er en lærer, som har tilbudt hjælp til afleveringsopgaver.

Klokken 18.00 er der aftensmad – det er typisk rugbrød med mange forskellige slags pålæg og grønt. Når du har spist kl. 18.30, gør du rent det sted på skolen, som din kontaktgruppe er ansvarlig for.

Det tager ikke så lang tid, så 18.45 er du klar til efterskoleliv og aktiviteter kun afbrudt af aftente/kaffe fra 21.00 til 21.30.
Der er stort set altid tilbud om et aftenfag, som kan være alt muligt, hvilket bl.a. kan være noget kreativt, undervisning i kortspil, fitness, vigtige sportskampe på storskærmen i foredragssalen eller kurser i filosofi. Du bestemmer selv, om du har lyst til at være med.

Klokken 22.00 skal du skal være på dit værelse – og klokken 22.45 skal du slukke lysetpå dit værelse – du skal jo op og være friske igen næste morgen.

Har du spørgsmål?

Find svarene under FAQ, hvor du/I finder svar på de mest gængse spørgsmål - eller du/I kan ringe eller kontakte os på mail.

Gå til FAQ

Kom på besøg!

Overvejer du at tage 9. eller 10. klasse på efterskole, så kom og få en forsmag på vores hverdag - den er ikke kedelig!

Læs mere

Tilmeld dig nu!

Hvis du allerede nu ved, at du vil tilbringe et efterskoleår hos os, har vi gjort tilmeldingen let...

Tilmelding

Bestil materiale!

Få tilsendt mere information om vores skole, så du træffer det rigtige valg.

Læs mere

@Eisbjerghus - Instagram

Følg vores dagligdag på Instagram 

Vi bruger cookies. Ved at bruge vores website acceptere du automatisk brugen af Cookies. Vi bruger Cookies udelukket for at optimere brugeroplevelsen.